Bliv værtsfamilie.
Kunne du tænke dig at blive værtsfamilie for en af vores hvalpe? Det er en mulighed, hvis du bor indenfor 50 km. fra os. Vi har løbende tæve hvalpe, som vi ønsker at sende ud til en familie. Du vil få hunden gratis mod at hunden skal indgå i vores avlsprogram. Vi beholder ejerskabet på hunden, til den har fået 3 kuld hvalpe, herefter overgår ejerskabet til dig. Mens du har hunden, så lever den et helt normalt hundeliv i din familie. Du betaler de ting til hunden, som man normalt betaler, når man har hund, så som foder, hundeting, sygeforsikring og dyrlægeregninger, men alt hvad der har med avlsprogrammet at gøre, det betaler vi. Det vil være diverse test i forbindelse med avlsgodkendelse og dyrlæge inden avl, DNA test og special foder under drægtighed.
Du skal være klar over, at hunden skal være hos os 2 uger i forbindelse med parring og igen 10 uger i forbindelse med fødsel og hvalpe. Det vil være muligt at besøge hunden, mens den har hvalpe.
Der vil blive lavet en DKK kontrakt i forbindelse med udstationeringen. Synes du, at det lyder spændende og kunne du være interesseret i et samarbejde med os, så må du gerne skrive en mail, hvor du fortæller lidt om dig og din familie. Vi vil herefter udvælge nogle, som kommer til samtale og hvor du/I kan møde hvalpen og se om der er kemi. Vi forbeholder os retten til at vælge de familier, som vi har den bedste kemi med.
Lige pt har vi ikke ledige udstationeringshvalpe.