De 6 DNA sygdomme der kan testes for hos Coton de Tulear. Sygdommene er dog heldigvis en sjældenhed.

 

​Canine multifokal retinopati type 2 (CMR2)

En arvelig øjensygdom (nethindeløsning). 
Det er en retinal lidelse, forårsaget af en genmutation, 
og den opstår oftest før 4 mdr. alderen hos hvalpe. 
I de mindre alvorlige tilfælde, er hunden ikke påvirket af 
synsproblemer trods abnormt udseende af nethinden.
I de mest alvorlige tilfælde kan læsionerne føre til blindhed. 
Den vises ved begyndende natteblindhed og ved at øjet ændrer udseende.

Banderas syndrome/Neonatal Cerebelær Ataksi (BNAt eller NCA)

Bandera Neonatal Ataksi (også kaldet Bandera syndrom) er en arvelig sygdom,
som kun findes i Coton de Tulear.
Sygdommen viser sig, når hvalpene er få uger gamle.
De mangler evnen til at koordinere deres bevægelser, og aflivning er desværre uundgåelig.
Sygdommen skyldes en genmutation.
​Der er ikke set voksne Coton’er ramt med Bandera s Neonatal ataksi.

Hyperuricosuri (HU)

Arveligt hyperurikosuri bevirker, at hunden producerer urin med forhøjet niveau af urinsyre, 
som kan risikere at føre til blæresten og i enkelte tilfælde nyresten. 
Det er en smertefuld sygdom, som man kan operere for, men stenene kommer ofte igen. 
Hunden skal derfor medicineres resten af livet.

Von Willebrands Disease type 1 (vWD1)

Von Willebrand's sygdom er en arvelig blødersygdom, der skyldes mangel på et bestemt protein, Vwf, som er nødvendigt for at blodet kan koagulere (størkne). 

Sygdommen blev opdaget af den finske læge, Von Willebrand, i 1926 da han undersøgte årsagen til en række uforklarlige sygdomstilfælde og død hos specielt børn. Nu ved man at Von Willebrands sygdom er den hyppigste blødersygdom hos mennesker i Danmark.

Sygdommen findes i tre varianter:
Type 1:
Dette er den mildeste form af Von Willebrands sygdom, da der her dannes en del Von Willebrands faktor i kroppen.  Det vil sige at blodet kan størkne, men det sker langsommere og mindre effektivt, end hos en rask hund. Dette er den hyppigste form, og nedarves ikke ens hos alle racer. En hund, der er bærer vil godt kunne være mildt syg af genet.
Type 2:
En sjælden form, der blandt andet kan skyldes ændring i Von Willebrands faktoren, så ledes at blodet koagulerer dårligere. Arvegangen for denne sjældne form er ikke helt kendt.
Type 3:
Her sker stort set ingen dannelse af Von Willebrand faktor. Dette er den alvorligste type og giver alvorlige blødningstendenser. Denne nedarves såkaldt autosomalt recessivt, hvilket betyder at man skal have sygt gen fra begge forældrene for selv at blive syg.
Sygdommen nedarves autosomalt. Det betyder, at den ikke er bundet til køns-
kromosomerne, og hyppigheden er derfor den samme hos begge køn.

Primær hyperoxaluri (PH1)

PH1 er en sjælden autosomal recessiv stofskiftesygdom.
Sygdommen skyldes mangel på det enzym, som kræves
for at nedbryde calcium oxalat krystaller fra hundens urin.
Sygdommen fører til nyresvigt hos hvalpene, der sjældent
overlever mere end et par måneder.

Degenerative myelopati (DM)

Degenerative myelopati (DM) er en progressiv sygdom i rygmarven hos ældre hunde. 
Sygdommen ses typisk mellem 8 og 14 år. 
Det begynder med en manglende koordinering (ataksi) i bagbenene. 
Hunden vil få svært ved at koordinere sine bevægelser, den vil begynde at halte og trække på benene. 
Sygdommen forværres gradvis, indtil hunden bliver ude af stand til at gå. 
Sygdommen er ikke forbundet med smerte men livskvaliteten forringes i takt med, at sygdomen skrider frem.