Vi hedder Merethe og Ole og har 4 børn sammen. Vi bor på en landejendom i et naturskønt område udenfor Tvis ved Holstebro, her har vi i de sidste 25 år, haft forskellige hunde, bla. Collie og Labrador og Cavalier.

I dag, er vore hjerter faldet helt for racerne Coton De Tulear og Bichon Havanais. Begge racer er fantastiske familiehunde, de fælder ikke og skal ikke klippes. Når de kommer ind og er våde, skal de bare tørre, og så børster man dem. Cotonen lugter ikke af hund, men har den skønneste og blødeste pels. Cotonen har ingen underuld og danner ingen skæl, derfor er den allergivenlig. Cotonen findes i helt hvid eller hvid med champagnefarve/gråt på ørerne. Hvalpene bliver nogle gange født med farve, som senere forsvinder helt eller efterlader lidt farve på ørerne og kroppen.

Bichon Havanais beholder de farver, som de er født med, ellers ligner racerne meget hinanden. Begge er allergivenlige racer og har en del pelspleje, men så er man også fri for hår i sofaen.

Vores kennel er godkendt uden anmærkninger ved Fødevarestyrelsen i Herning med tilladelse til højest 17 hunde under 40 kilo. Der er fast dyrlægekontrol 4 gange om året, hvor vi bruger dyrlægerne fra Haderup. Vi har desuden miljøgodkendelse fra Holstebro kommune til hundeopdræt.

Vi har taget den lovpligtige 32 timers hundeholderuddannelse hos DKK her i april 2012.

Vi bruger meget tid på hundene og mener, at det er vigtigt med social kontakt. Hvalpene bliver snakket med hver dag, og inden de forlader Vores hjem, har de hørt støvsugeren, snakket med kattene, gået på forskellige gulve, været en tur i haven for at lege og prøvet at køre i bil o.s.v. Hvalpene lytter også til en cd med skud, fyrværkeri, maskinelyde, tog o.s.v. Det har vi god erfaring med, for hvalpene virker ikke til at være påvirket af fx fyrværkeri.

Vi går meget op i at avle sunde og racetypiske hunde, som er mentalt stærke. Vi går på udstilling med vores hunde, inden de bliver brugt i avlen. Her bliver de vurderet, inden de bruges i avlen, for derved at vælge de bedst egnede hunde til opdræt. Denne vejledning foretages også løbende med vores tilsynsførende dyrlæge. Kig ind på hvalpesiden og se hvilke hvalpe vi har til salg i øjeblikket.

Vi tænker i grønne baner både med plejeprodukter til hundene, affaldshåndtering og firmaet er desuden 100% Co2 neutral, da alt strøm kommer fra danske vindmøller.

I er velkomne til at kontakte os, for at blive skrevet op til en hvalp. Vi kan kontaktes på telefon 20871976 eller 21863709 eller på kontakt@kennel-gjedbo.dk